Dyrehøj Vingaard

Dyrehøj Vingaard ejes af Tom Christensen, der altid har været landmand og har været vant til årets gang i marken, med mange ansatte og mange bolde i luften. Derfor var der heller ikke langt fra tanke til handling, da en af naboerne nævnte, at: “Du har Danmarks bedste placering til vindyrkning”.

Det var klart fra starten, at kvaliteten i vinen var alfa og omega, så derfor er produktionen anlagt i en størrelse der kan tiltrække professionelle interessenter og ikke mindst en dygtig veluddannet vinmager.
Tom har en vision for sin vingård, men også for dansk vin: ”Der skal laves topvine, der har internationalt niveau. Vi ved, at dansk frugt er formidabelt og nu hvor man har fremavlet nogle vindruesorter der både kan modne i vores klima, men også smage godt, så må grundlaget være lagt”.

Dyrehøj Vingaard ligger på det solrige Røsnæs ved Kalundborg og er Danmarks største vingård på knap 8 hektar med hele 24.000 vinstokke. De kalkholdige skrænter og det kølige klima giver et fantastisk grundlag for at dyrke druer. I vinkælderen bliver RÖS skabt af vinbonden og hele teamet bag vingården. Al vin og spiritus fra Dyrehøj Vingaard markedsføres under navnet RÖS, der henviser kort og præcist til vinmarkernes og vineriets unikke geografiske beliggenhed.

På det håndbyggede mikrodestilleri fra Müller Brennereianlagen brandes der edelbrand og alkohol til likør af bl.a. æble og kirsebær.

Viser alle 10 resultater