Dansk Tang

Dansk Tang der er ejet af Rasmus Friis Sørensen, Simon Weber og Claus Marcussen, producerer fødevarer med oprindelse i Odsherred.
Deres tangprodukter indeholder tang, som er høstet i havet langs Odsherreds kyster. Med tang fra Odsherred prøver de at fortsætte den tradition Odsherred har indenfor produktion af kvalitetsfødevarer.

Tang kan indeholde mellem 10 og 20 gange så mange mineraler som grøntsager og så indeholder det de nødvendige sporstoffer vi har brug for, f.eks. kalk, jern, magnesium, natrium og jod. Det gør tang til en spændende fødevare og til et spændende krydderi i maden.

Deres produkter er udviklet i samarbejde med chefkok på Dragsholm Slot, Claus Henriksen, der har været en stor inspirator og hjælp i forbindelse med udvikling af produkterne.

Produkterne bliver tørret og forarbejdet i Nykøbing Sj. mens rygningen sker hos Rørvig Fisk og Røgeri.

Deres intention har været at bruge produkter fra Odsherred i stedet for de traditionelle smagsstoffer for at skabe unikke produkter med unikke smagsoplevelser.

Viser alle 4 resultater